Yoga er et bredt begreb, der inkluderer flere teknikker og som er tilgængelig for alle mulige forskellige udøvere. Du behøver altså ikke nødvendigvis at være en såkaldt ”yogi” eller ”yogini” for at praktisere de forskellige positioner, det eneste, der kræves af dig, er, at du er åben over for filosofien.
Hvad er yoga?
Det er dybest set, hvad yoga er: en filosofi. Ordet har sin oprindelse i Indien og betyder balance eller at forene. Målet er foreningen af krop og sind. Med yoga vil man skabe større følelses- og tankemæssigt nærvær, uden at tilføje vurderinger til disse tilstande.
Hvorfor yoga?
Der er mange fordele ved yoga. Forskning tyder på, at yogabaseret træning blandt andet:
- Booster huden
- Dæmper angst
- Mindsker stress
- Renser ud i tankerne
- Styrker immunforsvaret
- Øger fleksibilitet, koncentrationsevne og udholdenhed
Forskellige former for yoga
Yoga er egentlig en hel videnskab, men som vi kender den i dag, indebærer den primært et system af fysiske positioner. Disse positioner indgår i en række forskellige typer af yoga, og nedenunder gennemgår vi ti af de mest populære typer.
Ashtangayoga
På sanskrit betyder ashtanga otte dele, hvor yogabevægelserne er en af dem. De øvrige fragmenter består af vejrtrækning og gradvis fordybelse af meditation og moral samt vejledning og adfærd. Alt dette for efterhånden at opnå samadhi, der betyder oplysning. Ashtangyoga bliver ofte beskrevet som en af de mest fysisk krævende former for yoga, hvor nogle af de karakteristiske træk er langsomme og kraftfulde øvelser.
Bikramyoga
Navnet stammer fra grundlæggeren, Bikram Choudhury. Denne form kaldes også hot yoga, fordi den udøves i sale med en temperatur på mellem 42 og 45 °C og en luftfugtighed på omkring 40 %. Til forskel fra de fleste andre former for yoga, der primært har fokus på det mentale, fokuserer bikramyoga på det fysiske.
Hathayoga
Ordet hatha kan deles op i to dele: ha, der står for sol, mandlig energi og varme, og tha, som står for måne, kvindelig energi og harmoni. Hathayoga er en meget afslappet og rolig version af yoga, hvor man bliver længe i hver position i stedet for at lade positionerne være flydende. Mange andre former for yoga har sin oprindelse i hathan.
Mindfulness-yoga
Det er, som navnet indikerer, en kombination af mindfulness og yoga. Det allerstørste fokus er således på vejrtrækning, meditation og at være til stede i nuet.
Gravidyoga
Gravidyoga kan tilpasses efter hvilken trimester, den pågældende person er i. Den fokuserer først og fremmest på bløde og styrkende bevægelser. Desuden er gravidyoga en effektiv måde at styrke de posturale muskler og bækkenbundsmusklerne, hvilket hjælper ved fødslen og bedringen bagefter.
Mediyoga
Dette er en medicinsk og terapeutisk yoga, som er beregnet for personer og/eller patienter, der har brug for særligt tilpassede bevægelsesprogrammer. Mediyoga giver heling og bedring.
Poweryoga
En meget fysisk krævende form for yoga, der både får pulsen op og udfordrer styrken. Denne form for yoga finder man ofte i diverse fitnesscentre, og den ses derfor i mange sammenhænge som kommerciel.
Vinyasayoga
Vinyasa betyder åndedrætssynkroniseret bevægelse, hvilket også er den bedste beskrivelse af fremgangsmåden. Vinyasayoga er en fysisk udfordrende, legesyg og omvekslende form for yoga, der passer til at styrke og udstrække musklerne.
Yinyoga
I yinyoga holder man stillingerne i længere tid, cirka fem minutter. Derfor kræver det både fysisk og psykisk styrke. Udover at styrke muskulaturen i kraft af det statiske arbejde, så vedligeholder det også knogler og bindevæv samt led og ledbånd.
Tantrayoga
Ordet tantra betyder ekspandere og sprede, noget der som sådan beskriver konceptet meget godt. Tantra handler nemlig om at slippe sin selvbevidsthed og usikkerhed for i stedet at nå en dybere kontakt med sig selv – eller sin partner. Denne form for yoga fokuserer på intimitet og kan med fordel udføres sammen med en partner.
Yoga-redskaber
Vidste du, at der indgår en yogamåtte i vores basisprodukt? En såkaldt Flowmat, hvis underlag består af tungt naturgummi, og det øverste lag er naturkork. Desuden planter vi et træ for hver Flomat, som vi sælger, eftersom vi siden 2019 har været del af et klimakompensationsprojekt sammen med Smartklimat. Vi sælger også Yoga Block, et redskab hvis funktion er at forenkle din yogapraksis